Som et led i et Realdania-byggeeksperiment i Nyborg er vi med til at bygge et langtidsholdbart og meget energivenligt ”150 års” hus. Vi har bidraget med ThermoPlan facade- og skillevægsblookke. Se byggeriet og hør vurderingen i videoer her (Indslaget kommer 9,41 minutter inde i programmet).
Vedligeholdelsesfrit hus - Det er fremtiden
Eksperimentet består af 5 nytænkte og vidt forskellige huse og skal give nye idéer til, hvordan man kan bygge, vedligeholde og bo CO2-venligt.
Et af husene er bygget af skrald, et andet kan holde i 50 år uden vedligeholdelse, og et tredje kan opdrage sine beboere til at opføre sig klimavenligt. Tilsammen danner de fem huse – opført af Realdania Byg – et idékatalog, som kan forme fremtidens parcelhus: Et hus der kan spare 45 % CO2 i forhold til et normalt hus.
Få glæde af vores forspring
Når man bruger Murermester Ask Askholm til den slags byggearbejder, får man et forspring på ekspertise indenfor miljøvenligt og sundt byggeri. Vi har været alle processer igennem og kan spare jer for langvarig og dyr research i søgningen efter jeres udgave af Fremtidens parcelhus.
At bruge Scanoton-teglblokke som i filmen er en moderne og alligevel meget traditionel måde at bygge klogt og klimavenligt på. Giv din arkitekt eller entreprenør dette link: https://www.scanoton.dk
Rosende omtale i Arkitekten
Huset fyldte også forsiden af Arkitektens januarnummer 2015, og i artiklen inde i bladet skrev redaktionen bl.a.:
”I kraft af teglblokkenes fine pore- og kapillarstruktur virker væggene som et naturligt klimaanlæg med fremragende fugtregulerende egenskaber. Huset opfylder kravet for lavenergiklasse 2015 i BR10. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen = 0,798 l/s pr. kvm. Gennem at reducere klimaskærmens opbygning til ét materiale skabes en enkel konstruktion ift. difusionsåbenhed, fugt, indeklima mv. Også sammenbygningsdetaljer forenkles herved – intet isoleringsmateriale, ingen dampspærre, ingen tappede samlinger, ingen dilatationsfuger”
Du kan downloade hele artiklen som PDF her.